Her kan du følge COVID-19 udviklingen i verden med hensyn til rejserestriktionerne

Rejsevejledningerne skifter løbende, så derfor er det godt, at holde sig orienteret på nedenstående link:
https://um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/rejsevejledninger/

Hvis du kommer hjem til Danmark fra en rejse, skal du til at tage en kviktest umiddelbart ved ankomst til Danmark og dernæst gå i selvisolation i 10 dage, som kan afbrydes af et negativt svar på en PCR-test, som er foretaget tidligst på fjerdedagen efter indrejse. Du skal følge myndighedernes anbefalinger om smitteforebyggende adfærd. Det betyder blandt andet, at du skal bruge mundbind i offentlig transport samt følge anbefalingerne om afstand og hygiejne.. Dette er indtil videre gældende til og med 5. april 2021. Der er gratis kviktestfaciliteter stillet til rådighed ved indrejse. Børn under 12 år er undtaget denne opfordring.

Skærpelsen af rejsevejledningerne betyder, at også erhvervsrejser, som ellers er anset som nødvendige rejser, frarådes. Der gælder dog visse undtagelser. Eksempelvis i forbindelse med levering af varer og tjenesteydelser ind og ud af landet. Se konkrete undtagelser på www.coronasmitte.dk. Desuden gælder enkelte undtagelser for andre særlige rejseformål læs: Coronavirus/covid-19 (um.dk). Hvis du rejser, bør du altid søge opdateret information om de enkelte lande på de danske ambassaders hjemmesider. Det kan være information om rejserestriktioner og andre tiltag fra de lokale myndigheder for at bremse udbredelsen af smitten.

I første omgang vil den globale røde rejsevejledning gælde frem til og med den 5. april 2021. Perioden vil dog kunne forlænges. Den globale røde rejsevejledning medfører midlertidig ophævelse af den hidtil anvendte modelbaserede tilgang, hvor rejsevejledningerne for EU/Schengenlandene opdateres ugentligt på baggrund af tal fra Statens Serum Institut såvel som modellen for tredjelande, som opdateres på baggrund af EU’s liste over lande, som det kan overvejes at åbne op overfor.

Værd opmærksom på:

Hvis du ikke flyver direkte og er i transit i en lufthavn, så anses det ikke for, at du er rejst ind i landet. Hvis du skal hente din bagage og checke ind igen på et andet flynummer, så gælder der andre regler afhængigt af, hvor i verden du befinder dig.

Har du planer om, at rejse uden for Europa, så kan du også benytte nedenstående links.

Et godt sted at starte er:

IATA som er en sammenslutning af verdens ruteselskaber, har lavet et interaktivt verdenskort over rejserestriktioner.

KLIK HER: https://www.iatatravelcentre.com/world.php

Et andet nyttigt link er fra organisationen Riskline, som har udfærdiget et verdenskort over smitteudviklingen.

KLIK HER: https://www.riskline.com/covid-19/tools


Andre nyttige links:

https://reopen.europa.eu/da

https://www.go2africa.com/destinations


Husk altid på, at tjekke om reglerne gælder for danskere!

Det er vigtigt, at man som rejsende hele tiden holder sig orienteret om indrejse- og udrejserestriktioner i de lande, man ønsker at besøge.

Mange forsikringsselskaber har ændret eller skærpet bestemmelser vedrørende dækning af COVID-19 relaterede sygdomme i deres rejseforsikringer.
Derfor opfordrer vi, at rejsende tager kontakt til deres forsikringsselskab inden afrejse.

Husk at tage hensynet til dine medmennesker med i din beslutning.

Vi anbefaler, at du altid følger Udenrigsministeriets retningslinjer.

Hvis man skal rejse, så husk at de fleste flyselskaber nu forlanger, at man fremviser en negativ Corona test ved check-in, samt at test resultatet ikke må være mere end højst 48 eller72 timer gammel ved afrejse!

Der findes mange steder, hvor man kan bestille tid til Corona test fx kan det gøres lige overfor Københavns lufthavn mellem terminal 2 og 3, ved parkeringsanlægget P5.

Klik på nedenstående link for andre test steder:

https://coronaproever.queue-it.net/?c=coronaproever&e=serversidecoronalive&cv=1476592491&cid=da-DK


Kontakt os og lad os planlægge dit næste rejseeventyr, hvis du ikke kan vente med at få luft under vingerne og komme væk fra den grå hverdag.

Vi kan kontaktes på følgende måder:

Tlf. +45 3810 3840

E-mail: info@wwt.dk

Facebook: @wwt.dk

Web: https://wwt.dk

Seneste indlæg

Kontakt os